Servicebetingelser
1. De vigtigste ting, du skal vide, når du bruger Skype
1.1 Ingen adgang til beredskabstjenester. Skype er ikke en erstatning for din mobil- eller fastnettelefon. Det betyder, at det, bortset fra under meget begrænsede omstændigheder, ikke er muligt at foretage nødopkald til beredskabstjenester via Skype. Du skal træffe andre forholdsregler for at sikre, at du kan foretage nødopkald, såfremt det skulle blive nødvendigt. Der henvises til pkt. 3.4 og 6.5 nedenfor.
1.2 Begrænsninger vedrørende retsområde. Hvis lovgivningen i dit land forbyder dig at bruge produkterne, enten fordi du er mindreårig, eller fordi produkterne ikke er tilladt i dit land, beder vi dig undlade at bruge dem.
1.3 Denne aftale. Nærværende servicebetingelser udgør sammen med alle opdateringer og eventuelle yderligere vilkår for brug af Skype-softwaren, Skype-webstedet og produkterne den juridiske aftale mellem dig og Skype. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere nærværende servicebetingelser. Hvis du ikke kan acceptere nærværende servicebetingelser, skal du ikke klikke på "Jeg accepterer", og du bedes undlade at bruge produkterne. Du skal læse og acceptere vores slutbrugerlicensaftale, politik om beskyttelse af personlige oplysninger, Skype-etikette samt alle andre yderligere vilkår, som din brug af Skype-softwaren, Skype-webstedet og produkterne er underlagt. I nogle lande udbydes produkterne eventuelt af vores lokale partner. I så fald vil du blive bedt om at acceptere denne udbyders egne servicebetingelser, som vil have forrang for Skypes servicebetingelser i tilfælde af uoverensstemmelser. Du bør udskrive eller gemme en kopi af nærværende servicebetingelser til senere brug.
2. Definitioner
Ord, som ikke er defineret i nærværende servicebetingelser, har den betydning, der er beskrevet i slutbrugerlicensaftalen. Ord og udtryk har endvidere følgende betydning:
Produkt eller produkter. De internetbaserede kommunikationsprodukter, som Skype tilvejebringer i overensstemmelse med nærværende servicebetingelser (herunder, men ikke begrænset til, onlinenumre, Skype To Go-numre, Voicemail, offentlig chat, abonnementer, søgning efter anbefalede virksomheder, Skype til mobil, Spinvox for Skype, Skype Access, SMS, begrænset nødopkald og Skype-kredit).
Skype: Skype Communications S.a.r.l., med adresse på 23-29 Rives de Clausen, 2165 Luxembourg, Luxembourg
Servicebetingelser: Nærværende servicebetingelser, som kan blive opdateret eller ændret fra tid til anden.
3. Det, du kan og ikke kan forvente af os
Dette er, hvad du kan forvente, når du bruger Skype:
3.1 Kvalitet. Skype vil gøre sit bedste for at sikre, at produkterne fungerer med minimale forstyrrelser. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at Skype ikke kan garantere, at produkterne altid vil fungere uden afbrydelser, forsinkelser eller andre uregelmæssigheder. Da produkterne transmitteres gennem offentlige internetforbindelser og det offentlige telefonnet ("PSTN"), kan der forekomme strømafbrydelser eller afbrydelser i internettjenesten, og du kan opleve afbrydelser, f.eks. pakketab og forsinkelser, der påvirker kommunikationskvaliteten.
3.2 Tekniske forbedringer og vedligeholdelse. Skype kan ændre tekniske egenskaber for at holde sig ajour med de seneste krav og teknologiske fremskridt eller for at overholde eventuelle bestemmelser. Det kan eventuelt også være nødvendigt for Skype at reparere, forbedre og/eller opgradere produkterne, og dette kan medføre, at vi må indskrænke, begrænse, suspendere og/eller afbryde produkterne.
3.3 Indhold i kommunikationer. Skype kontrollerer ikke og har ikke kendskab til indholdet af kommunikation, der udsendes ved hjælp af produkterne. Ansvaret for indholdet af kommunikationen påhviler udelukkende den person, hvorfra indholdet kommer. Du kan derfor blive udsat for indhold, der er krænkende, ulovligt, skadeligt for mindreårige, anstødeligt eller på anden måde betænkeligt.
3.4 Ingen adgang til beredskabstjenester. Skype-softwaren er ikke beregnet til at understøtte eller foretage nødopkald til hospital, politi, læge eller anden slags beredskabstjeneste. Der er vigtige forskelle mellem traditionelle telefontjenester og produkterne. Du anerkender og accepterer: (i) at Skype ikke har pligt til at tilbyde adgang til beredskabstjenester i henhold til gældende lokale og/eller nationale regler, bekendtgørelser eller love, (ii) at det er dit ansvar, i tillæg til produkterne, at anskaffe dig en almindelig trådløs (mobil) telefontjeneste eller fastnettelefontjeneste, der giver adgang til nødopkald, og (iii) at Skype ikke er en erstatning for din primære telefontjeneste.
3.5 Begrænset nødopkald. I et meget begrænset antal lande, og kun hvad angår Skype-software version 4.1 til Windows (eller nyere) eller version 3.0 til Mac OS X (eller nyere) (“ aktiverede versioner”), vil Skype forsøge at formidle begrænset nødopkald som en separat funktion, men Skype giver ingen tilsagn i denne henseende. Du bør kun bruge dette produkt som en absolut sidste udvej. Bemærk endvidere følgende:
(i) De i punkt 3.1 nævnte begrænsninger vedrørende kvalitet kan hver især indvirke negativt på muligheden for at oprette forbindelse.
(ii) Et nødopkald, der foretages med Skype i et land, hvor denne funktion er aktiveret, vil muligvis ikke få samme netværksprioritet som et opkald, der foretages via en almindelig trådløs (mobil) tjeneste eller fastnettelefontjeneste.
(iii) Hvis dit nødopkald tilsluttes, skal du sørge for selv at oplyse mundtligt, hvor du rent fysisk befinder dig til en tredjepartsudbyder af beredskabstjenester, så du kan få hjælp fra rette sted. Hvis du ikke på anmodning giver disse oplysninger, anerkender du, at dit nødopkald muligvis ikke kan gennemføres, og at du ikke via Skype vil kunne opnå adgang til den beredskabstjeneste, du har brug for. Skype påtager sig i sådanne tilfælde intet ansvar for eventuelle mislykkede nødopkald.
(iv) Bortset fra de aktiverede versioner formidler Skype ikke begrænset nødopkald til eller i forbindelse med nogen andre produkter eller andre platforme, enheder, tjenester eller operativsystemer (herunder produkter, platforme, enheder, tjenester eller operativsystemer, der er udviklet af tredjeparter, som anvender Skype API eller på anden vis).
Du kan se, om den begrænsede nødopkaldsfunktion er tilgængelig i dit land ved at vælge det sted, hvor du, hvad angår nødopkald, som standard befinder dig, på siden med opkaldsindstillinger i Skype-softwaren (hvis du bruger en aktiveret version). Det er dit ansvar at sørge for, at oplysningerne om opholdsstedet er korrekte og opdaterede, hvis du flytter. Nødopkald understøttes ikke af Skype i hovedparten af landene i verden. Hvis begrænset nødopkald understøttes i dit land, opkræver Skype ikke betaling for nødopkald, og det er ikke nødvendigt at have penge på en Skype-konto. Hvis begrænset nødopkald ikke understøttes i dit land, bør du ikke forsøge, og du accepterer, at du ikke vil forsøge, at foretage nødopkald via Skype-softwaren. Hvis en anden bruger med din tilladelse anvender din konto, er det dit ansvar at informere pågældende bruger om de begrænsede omstændigheder, der gør sig gældende for nødopkald.
4. Det, vi forventer af dig
4.1 Oplysninger. Du er forpligtet til i rimelig tid at forsyne Skype med data eller oplysninger, som er nødvendige for at sikre, at Skype kan levere produkterne.
4.2 Intet videresalg. Du accepterer, at du ikke må videresælge produkterne til tredjepart.
4.3 Skadesløsholdelse. DU ACCEPTERER AT SKADESLØSHOLDE OG HOLDE SKYPE OG DETS TILKNYTTEDE AKTIVITETER FRI FOR OG FORSVARE DEM IMOD ETHVERT ERSTATNINGSANSVAR OG ENHVER OMKOSTNING, HERUNDER RIMELIGE ADVOKATSALÆRER, SOM MÅTTE PÅFØRES NÆVNTE PARTER, I FORBINDELSE MED ELLER SOM FØLGE AF DIN OVERTRÆDELSE AF NÆRVÆRENDE SERVICEBETINGELSER, GÆLDENDE LOVE ELLER BESTEMMELSER ELLER TREDJEPARTS RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED BRUGEN AF SKYPES PRODUKTER.
5. Betaling og takster
5.1 Skype-kredit. Du skal betale for at bruge visse produkter. For at kunne bruge produkter, der skal betales for, skal du have en positiv saldo på din Skype-konto (Skype-kredit). Det er dig (eller administratoren af et virksomhedskontrolpanel), der betaler og overfører penge til din konto (“ Skype-kredit”). Du skal overføre penge til din Skype-konto med et hæve- eller kreditkort, PayPal, kuponer eller andre metoder, som Skype måtte stille til rådighed. Skype forbeholder sig ret til at ophøre med at acceptere hæve- eller kreditkort fra en eller flere udstedere.
5.2 Begrænsninger. Skype garanterer ikke, at du vil kunne anvende saldoen på din Skype-konto (Skype-kredit) til at betale for alle produkterne. Visse produkter skal eventuelt betales separat.
5.3 Inaktiv Skype-kredit. Med forbehold af pkt. 5.4 vil din Skype-kredit, såfremt du ikke benytter den inden for en periode på 180 dage, blive inaktiveret. Du kan genaktivere din Skype-kredit ved at følge genaktiveringslinket på siden Min konto på http://www.skype.com/go/store.reactivate.credit. Genaktiveret Skype-kredit refunderes ikke.
5.4 Udløb af Skype-kredit Såfremt du bor i Japan og har købt Skype-kredit via Skype.com, vil pkt. 5.3 ovenfor ikke være gældende for dig, og din Skype-kredit udløber 6 måneder efter købsdatoen. Du kan ikke bruge Skype-kredit på eller efter udløbsdatoen. Såfremt du bruger af Skype-kredit, der er udløbet, overtræder du disse servicebetingelser, og vi vil være berettiget til at opsige servicebetingelserne og hindre dig adgang til din brugerkonto i henhold til pkt. 7.2 nedenfor.
5.5 Refusionsbestemmelser
(i) Refusionsanmodning. Du kan når som helst anmode om refusion af ubrugte og ikke-udløbne produkter, af ubrugt og aktiv Skype-kredit og for ubrugt og ikke-udløbet Skype-kredit ved at indsende en anmodning om support til kundesupport på support.skype.com. Skype-kredit, der er blevet genaktiveret i henhold til pkt. 5.3 og 12.4, refunderes ikke. Refusionsanmodninger, der foretages på anden vis, er ikke refusionsberettigede. Der ydes ingen refusion for Skype-kredit, der er blevet genaktiveret i henhold til pkt. 5.3 og pkt. 12.3 og ej heller for Skype-kredit, der er udløbet i henhold til pkt. 5.4. Refusionsanmodninger, der foretages på anden vis, er ikke refusionsberettigede. Der gives ikke refusion for produkter (inkl. Skype-kredit), der ikke er købt direkte fra Skype online (f.eks. kan kuponer eller forudbetalte kort ikke refunderes), eller der er betalt kontant via tredjeparts betalingsmetoder (f.eks. kontant indbetaling) eller til medlemmer af en Skype Manager for Skype-kredit, der er betalt af administratoren. Hvis du køber produkter (herunder Skype-kredit) via en af Skypes samarbejdspartnere, skal en eventuel refusionsanmodning stiles direkte til den pågældende samarbejdspartner og ikke til Skype. Det er samarbejdspartneren selv, der afgør, om refusionsanmodningen kan imødekommes.
(ii) Ved en korrekt indsendt refusionsanmodning vil Skype refundere saldoen på din Skype-konto (Skype-kredit). Hvis du har brugt mindre end én euro (EUR 1) af beløbet på din Skype-konto, refunderes hele beløbet. Ved en korrekt indsendt refusionsanmodning vil Skype refundere dig forholdsmæssigt for produktets ubrugte periode.
(iii) Skype forbeholder sig ret til at afvise gentagne refusionsanmodninger (mere end én gang for et hvilket som helst betalingsprodukt).
(iv) Skype vil refundere saldoen på din Skype-konto (Skype-kredit), hvis du lukker din konto/dine konti i henhold til nærværende servicebetingelser, eller hvis Skype ophæver nærværende servicebetingelser uden begrundet årsag.
(v) Alle refusioner betales enten via den oprindelige betalingsmetode eller en anden rimelig betalingsmetode, som Skype træffer beslutning om, og udstedes til den person, der oprindeligt overførte beløbet til Skype-kontoen eller købte produktet, eller der foretages en tilsvarende justering af beløbet på din Skype-konto.
(vi) Skype forbeholder sig ret til at ophæve nærværende servicebetingelser med øjeblikkelig virkning, automatisk og udenretligt, hvis du på nogen måde krænker ovenstående refusionsbetingelser.
5.5 BETALING
5.5.1 Gebyrer og takster.
(i) Produkter. Du skal betale Skype de gebyrer og takster, der er angivet på Skypes websted i forbindelse med køb og brug af produkterne. Du kan betale med beløbet på din Skype-konto (Skype-kredit) eller ved hjælp af en anden tilgængelig betalingsmetode.
(ii) Opkald til telefoner. Gebyrer for opkald til telefoner består af et tilslutningsgebyr og en minuttakst som angivet på http:/www.skype.com/go/allrates.
(iii) Opkald til service- og særnumre. Gebyrer for opkald til service- og særnumre består af en minuttakst, som kan ses på http://www.skype.com/go/rates-premium. Der opkræves ikke et tilslutningsgebyr.
(iv) Opkaldets varighed baseres på hele minuttal. Sekunder rundes op til næste minut. Et eventuelt tilslutningsgebyr opkræves ved begyndelsen af opkaldet. Under opkaldet trækkes de påløbne gebyrer automatisk fra din konto.
5.5.2 Ændring af gebyrer og takster.
(i) Skype kan når som helst ændre taksterne (med undtagelse af taksterne for service- og særnumre) med tredive (30) dages varsel om ændringen på Skypes websted på http://www.skype.com/go/allrates.
(ii) Takster for service- og særnumre er til enhver tid og uden varsel forbeholdt ændringer. For at få oplyst den gældende opkaldstakst for et service- eller særnummer skal du blot indtaste nummeret i prisfinderen på http://www.skype.com/go/rates-premium.
(iii) Hvis du ikke ønsker at acceptere sådanne takstændringer, kan du bede om at få saldoen på din Skype-konto refunderet. De nye takster træder i kraft ved dit næste køb, efter at ændringen er blevet offentliggjort på Skypes websted. Du anerkender, at du ved fortsat at købe og/eller bruge produkterne efter takstændringen accepterer de nye takster.
(iv) Skype kan når som helst og uden varsel ændre taksterne for køb af produkter (som f.eks. onlinenumre eller Voicemail).
5.5.3 Skatter og afgifter. Der opkræves normalt en momssats for Luxembourg på 15 %, hvis du er bosiddende i EU, og hvis du ikke har et momsregistreringsnummer. Lokale skatter kan gælde i visse lande. Når du køber en kupon, skal du, afhængigt af landet, eventuelt betale lokal moms eller andre skatter og afgifter, som vil blive fratrukket kuponbeløbet ved indløsning. Nedenstående områder i EU er i henhold til Rådets Direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem fritaget fra at betale moms. På Skypes websted kan brugere i sådanne områder ikke benytte sig af denne afgiftsfritagelse, og derfor tilbyder vi ikke produkterne i nedenstående områder: Athos-bjerget, De Kanariske Øer, de franske oversøiske departementer, Ålandsøerne, Kanaløerne, Helgoland, Büsingen-området, Ceuta, Melilla, Livigno, Campione d'Italia og Lugano-søen (Italien).
5.5.4 Kampagner med gratis opkald til telefoner. Skype kan, i en begrænset periode, tilbyde gratis samtaler når du ringer til og fra visse lande. Skype håber til gengæld, at du vil bruge produktet med omtanke og ikke vil misbruge dette gratis tilbud. Skype minder dig om, at du ikke må videresælge opkald til telefoner, og at Skype, hvis Skype bliver opmærksom på overlagt misbrug, forbeholder sig ret til straks at ophæve din adgang til din brugerkonto. Og hvis du forresten bruger en tjeneste, proxy eller andet udstyr, der gør det umuligt for os at lokalisere dig (f.eks. ved at få tildelt en anonym IP-adresse), forbeholder Skype sig ret til at opkræve almindelige takster for dine opkald, uanset hvor du rent faktisk måtte befinde dig. Bemærk, at opkald til service- og særnumre og opkald, der opstår som følge af aktiveringen af "viderestillings"-funktionen, ikke er omfattet af sådanne kampagner.
5.5.5 Fejlagtige opkrævninger. Hvis du mener, at Skype fejlagtigt har opkrævet dig, skal du kontakte Skypes kundeservice på https://support.skype.com/ senest 90 dage efter en sådan opkrævning. Der gives ingen refusion for opkrævninger, der er mere end 90 dage gamle.
6. Skypes erstatningsansvar over for dig
6.1 Ansvarsbegrænsning. SKYPE, SKYPES TILKNYTTEDE AKTIVITETER, SKYPES LICENSGIVERE ELLER SKYPES MEDARBEJDERE KAN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER GØRES ERSTATNINGSANSVARLIGE, HVERKEN KONTRAKTLIGT ELLER I FORBINDELSE MED GARANTI ELLER FOR SKADEVOLDENDE HANDLINGER (HERUNDER UAGTSOMME HANDLINGER), ELLER PÅLÆGGES ANDEN FORM FOR ERSTATNINGSANSVAR, FOR:
(i) INDIREKTE, KONKRET DOKUMENTEREDE SKADER, HÆNDELIGE SKADER ELLER FØLGESKADER
(ii) TAB AF INDTÆGT, FORRETNING ELLER FORTJENESTE (BÅDE DIREKTE OG INDIREKTE).
6.2 BEGRÆNSNINGERNE AF SKYPES ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR DIG I PUNKT 6.1 OVENFOR ER GÆLDENDE, UANSET OM SKYPE, SKYPES TILKNYTTEDE AKTIVITETER ELLER SKYPES MEDARBEJDERE ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE TAB ELLER SKADER.
6.3 INTET I DENNE AFTALE HAR TIL FORMÅL AT FRAVIGE ELLER BEGRÆNSE, ELLER SKAL OPFATTES SOM EN FRAVIGELSE ELLER BEGRÆNSNING AF, SKYPES ERSTATNINGSANSVAR VED (I) DØD ELLER PERSONSKADE SOM FØLGE AF SKYPES, SKYPES MEDARBEJDERES ELLER SKYPES AGENTERS UAGTSOMHED, ELLER (II) ETHVERT ANDET ERSTATNINGSANSVAR, DER IKKE KAN BEGRÆNSES ELLER FRAVIGES VED LOV.
6.4 SKYPES SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR I HENHOLD TIL ELLER I FORBINDELSE MED NÆRVÆRENDE SERVICEBETINGELSER (HVAD ENTEN DET ER KONTRAKTLIGT ELLER FOR SKADEVOLDENDE HANDLINGER (HERUNDER UAGTSOMME HANDLINGER) ELLER PÅ ANDEN MÅDE) KAN IKKE OVERSTIGE DET SAMLEDE BELØB, DER ER BETALT FOR PRODUKTERNE (HVOR DET ER RELEVANT) I DEN 12-MÅNEDERS PERIODE, DER LÅ UMIDDELBART FORUD FOR DATOEN FOR DEN BEGIVENHED, DER LÅ TIL GRUND FOR FREMSÆTTELSEN AF ERSTATNINGSKRAVET, OG KAN I ENHVER HENSEENDE MAKSIMALT UDGØRE EUR 5.000, UANSET HVAD DU HAR BETALT FOR PRODUKTERNE (MEDMINDRE TABET SKYLDES SKYPES FORSÆTLIGE MISLIGEHOLDELSE ELLER GROVE UAGTSOMHED).
6.5 SÆRLIG ANSVARSFRASKRIVELSE FOR NØDOPKALD. DEN BEGRÆNSEDE NØDOPKALDSFUNKTION ER UDELUKKENDE AKTIVERET I SKYPE-SOFTWAREN UNDER DE I PKT. 3.5 NÆVNTE OMSTÆNDIGHEDER. INGEN AF DE ANDRE PRODUKTER UNDERSTØTTER OG ER IKKE BEREGNET TIL AT UNDERSTØTTE ELLER FORMIDLE NØDOPKALD TIL NOGEN FORM FOR BEREDSKABSTJENESTE. HVERKEN SKYPE, SKYPES LEDENDE FUNKTIONÆRER, MEDARBEJDERE ELLER TILKNYTTEDE AKTIVITETER KAN GØRES ERSTATNINGSANSVARLIGE, HVERKEN KONTRAKTLIGT ELLER I FORBINDELSE MED GARANTI ELLER FOR SKADEVOLDENDE HANDLINGER (HERUNDER UAGTSOMME HANDLINGER), ELLER PÅLÆGGES ANDEN FORM FOR ERSTATNINGSANSVAR, FOR KRAV, SKADER ELLER TAB (OG DU FRASIGER DIG HERMED ALLE SÅDANNE KRAV ELLER SØGSMÅLSGRUNDE), DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER VÆRE RELATERET TIL:
(A) HVOR NØDOPKALD IKKE ER AKTIVERET:
(I) DIN MANGLENDE MULIGHED FOR AT BRUGE SKYPE-SOFTWAREN TIL NØDOPKALD
(II) DIN MANGLENDE SIKRING AF ADGANG TIL BEREDSKABSTJENESTER I HENHOLD TIL PKT. 1.1 OVENFOR.
(A) HVOR BEGRÆNSET NØDOPKALD ER AKTIVERET:
(I) DE I PKT. 3.5 NÆVNTE BEGRÆNSNINGER VEDRØRENDE SERVICE
(II) DIN MANGLENDE SIKRING AF ADGANG TIL BEREDSKABSTJENESTER I HENHOLD TIL PKT. 3.5
(III) AT DU SELV IKKE NØJAGTIGT OPLYSER, HVOR DU BEFINDER DIG TIL EN UDBYDER AF BEREDSKABSTJENESTER
(IV) ADFÆRD UDVIST AF TREDJEPARTSUDBYDERE AF BEREDSKABSTJENESTER OG OPKALDSCENTRE, SOM DU EVENTUELT TILSLUTTES.
6.6 SÆRLIG ANSVARSFRASKRIVELSE FOR INDHOLD. SKYPE FRASKRIVER SIG ETHVERT ANSVAR OG ENHVER ERSTATNINGSPLIGT I FORBINDELSE MED DET INDHOLD, DER GØRES TILGÆNGELIGT VIA DE PÅGÆLDENDE PRODUKTER (HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, OFFENTLIGE CHATS, OPKALD TIL SERVICE- OG SÆRNUMRE) ELLER INDHOLD, PRODUKTER ELLER TJENESTER, DER LEVERES AF TREDJEPARTER NÆVNT I PKT. 11 HERUNDER. HVERKEN SKYPE, SKYPES LEDENDE FUNKTIONÆRER, MEDARBEJDERE ELLER TILKNYTTEDE AKTIVITETER KAN GØRES ERSTATNINGSANSVARLIGE, HVERKEN KONTRAKTLIGT ELLER I FORBINDELSE MED GARANTI ELLER FOR SKADEVOLDENDE HANDLINGER (HERUNDER UAGTSOMME HANDLINGER), ELLER PÅLÆGGES ANDEN FORM FOR ERSTATNINGSANSVAR, FOR KRAV, SKADER ELLER TAB (OG DU FRASIGER DIG HERMED ALLE SÅDANNE KRAV ELLER SØGSMÅLSGRUNDE), DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER VÆRE RELATERET TIL NÆVNTE INDHOLD, PRODUKTER ELLER TJENESTER..
6.7 Begrænsninger vedrørende retsområde. Da visse retsområder ikke tillader nogle af de ovenfor nævnte fraskrivelser eller begrænsninger, gælder nogle af disse fraskrivelser og begrænsninger muligvis ikke for dig. I så tilfælde begrænses erstatningsansvaret i den udstrækning, som det er tilladt i henhold til gældende lovgivning.
6.8 Force majeure. Du anerkender og er indforstået med, at hvis Skype ikke kan tilvejebringe produkterne som følge af en force majeure-begivenhed, vil Skype ikke have misligholdt nogen af sine forpligtelser over for dig i henhold til nærværende servicebetingelser. En force majeure-begivenhed betyder enhver begivenhed uden for Skypes kontrol. I tilfælde af, at Skype påvirkes af en force majeure-begivenhed, skal Skype så vidt muligt straks meddele dig det anslåede omfang og den forventede varighed af Skypes manglende evne til at opfylde eller forsinkelse i at udføre sine forpligtelser. SKYPE KAN IKKE GØRES ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR DIG, HVERKEN KONTRAKTLIGT ELLER I FORBINDELSE MED GARANTI ELLER FOR SKADEVOLDENDE HANDLINGER (HERUNDER UAGTSOMME HANDLINGER), ELLER PÅLÆGGES ANDEN FORM FOR ERSTATNINGSANSVAR FOR SKYPES MANGLENDE OPFYLDELSE AF SINE FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL DENNE AFTALE, FOR SÅ VIDT AT EN SÅDAN MANGLENDE OPFYLDELSE SKYLDES EN FORCE MAJEURE-BEGIVENHED.
7. Hvor længe gælder din aftale med Skype?
7.1 Løbetid. Denne aftale er gældende fra den dato, du accepterer aftalen ved at klikke på knappen Jeg accepterer eller tilsvarende knap eller link, som angives af Skype, eller fra den dato, hvor du først anvender et af produkterne, alt afhængigt af hvilken begivenhed der indtræffer først. Aftalen er gældende, indtil den opsiges af dig eller af Skype som beskrevet herunder.
7.2 Opsigelse. Du kan når som helst opsige din aftale med os. Uden at begrænse øvrige beføjelser kan Skype eller Skypes tilknyttede aktiviteter opsige nærværende servicebetingelser med øjeblikkelig virkning, automatisk og udenretligt, og begrænse, suspendere eller opsige din brug af produkterne, forbyde dig adgang til Skypes websted, fjerne hostet indhold og træffe tekniske og juridiske foranstaltninger for at forhindre dig adgang til Skypes websted, hvis vi mener, at du misligholder nærværende servicebetingelser, skaber problemer, giver anledning til pådragelse af juridisk ansvar, udviser en adfærd, der går imod indholdet og ånden i vores forskrifter, krænker andres immaterielle rettigheder, deltager i svigagtige, umoralske eller ulovlige aktiviteter, har købt Skype-kredit af en uautoriseret forhandler eller af andre tilsvarende årsager med øjeblikkelig virkning og udenretligt. Skype vil gennemføre en sådan opsigelse ved at hindre dig adgang til din brugerkonto og til produkterne og Skype-softwaren. Hvis du har angivet en gyldig e-mail-adresse, kan Skype underrette dig om en sådan opsigelse via e-mail.
7.3 Opdatering. Skype forbeholder sig ret til når som helst at ændre nærværende servicebetingelser ved at offentliggøre de reviderede servicebetingelser på webstedet. De reviderede servicebetingelser træder i kraft senest tredive (30) dage efter offentliggørelsen, medmindre du forinden udtrykkeligt accepterer de reviderede servicebetingelser ved at klikke på knappen Jeg accepterer. Din fortsatte anvendelse af produkterne efter udløbet af perioden på 30 dage udgør din accept af, at du er bundet af vilkårene og betingelserne i den reviderede udgave af servicebetingelserne. Hvis du ikke ønsker at acceptere de reviderede servicebetingelser, har du ret til at opsige din brugerkonto pr. brev eller via e-mail ved at kontakte vores kundesupport regnet fra den dato, hvor de reviderede servicebetingelser ville være trådt i kraft. Du kan læse den seneste udgave af nærværende servicebetingelser på http://www.skype.com/go/tos.
8. Yderligere vilkår for brug af onlinenumre og Skype To Go-numre
8.1 Tildeling af onlinenummer eller Skype To Go-nummer. Hvis du har købt og opfylder betingelserne for at få et online-/Skype To Go-nummer, vil nummeret blive gjort tilgængeligt for dig så hurtigt som muligt, efter du har betalt os. I visse lande tildeles nummeret af Skypes partner i stedet for af Skype, og du skal eventuelt indgå en særskilt aftale med en sådan partner. Du accepterer og er indforstået med, at tildeling og distribution af nummeret ikke udgør en overdragelse af ejendomsret eller andre rettigheder med hensyn til disse numre.
8.2 Virksomhedskontrolpanel. Hvis du bliver tildelt et onlinenummer af administratoren, vil retten til at bruge dette nummer og inddragelsen af en sådan ret ene og alene blive udøvet af administratoren. Skype vil gøre sit for at tildele og distribuere det ønskede nummer og sørge for, hvor det er relevant, at brugere af fastnettelefoner (PSTN) kan ringe til dit nummer. Skype kan imidlertid ikke garantere, at de ønskede numre kan tildeles eller distribueres til dig, eller at du kan gøre brug af Skype-softwaren og produkterne med det pågældende nummer.
8.3 Opsigelse af numre. Skype er til enhver tid og uanset årsagen berettiget til at afvise, ændre eller opsige ethvert nummer, du er blevet tildelt, herunder i, men ikke begrænset til, følgende tilfælde:
(i) Hvis du ikke overholder nærværende servicebetingelser eller andre af de gældende yderligere vilkår.
(ii) Hvis du ikke overholder de anvisninger, som Skype og/eller Skypes partnere har givet vedrørende produkterne i henhold til pkt. 8.5 herunder.
(iii) Hvis nummeret tilbageføres, opsiges eller ændres af nogen af Skypes partnere uanset årsagen.
8.4 Såfremt Skype ændrer det online- eller Skype To Go-nummer, som du er blevet tildelt, vil Skype sende en meddelelse pr. e-mail, der angiver på hvilken dato, ændringen vil træde i kraft, samt dit nye nummer. Hvis du ikke ønsker at acceptere dette nye nummer, har du ret til at opsige dit nummer pr. brev eller via e-mail til billing@skype.net regnet fra den dato, hvor du bliver tildelt det nye nummer.
8.5 Dit samarbejde. Du accepterer, at du vil: (i) overholde alle rimelige anvisninger, som Skype eller Skypes partnere giver vedrørende brugen af numrene og produkterne, herunder, men ikke begrænset til, overholdelse af Skypes partneres servicebetingelser, (ii) afgive nøjagtige og fuldstændige oplysninger angående din bopæl og din brug af nummeret/numrene samt andre oplysninger, som Skype fra tid til anden med rimelighed kan forlange.
9. Yderligere vilkår for opkald til service- og særnumre
9.1 Service- og særnumre. Du kan ringe til service- og særnumre for at få adgang til tredjepartsindhold. Sådant indhold kan bestå af informationstjenester, helpline-services, underholdning, konkurrencer eller andre typer indhold, som er tilgængeligt for dig via tredjeparter.
9.2 Begrænset tilgængelighed. Skype kan til enhver tid og efter eget skøn aktivere eller deaktivere service- eller særnumre.
9.3 Ansvar for uautoriseret brug. Du alene er ansvarlig for og hæfter for alle aktiviteter, der udføres via din brugerkonto, herunder alle opkald til service- og særnumre, selv i tilfælde, hvor sådanne aktiviteter har fundet sted uden din tilladelse. For at forhindre uautoriseret brug anbefaler vi, at du holder din adgangskode hemmelig og ikke videregiver den til tredjeparter.
9.4 Spærring af opkald. Du kan spærre for opkald til service- og særnumre fra din brugerkonto ved at logge på siden Min konto på www.skype.com og deaktivere opkald til service- og særnumre. Såfremt du ønsker at genaktivere opkald til service- og særnumre, kan du ophæve spærringen på den samme konto.
9.5 Abonnementer ikke gældende. Bemærk, at opkald til service- og særnumre ikke er inkluderet i nogen abonnementer, og du skal derfor fortsat betale for sådanne opkald.
9.6 Intet ansvar for indhold. Alt indhold, som formidles til dig gennem service- og særnumre, leveres af tredjeparter, som ikke har relation til Skype. Du accepterer, at Skype ikke kontrollerer, overvåger eller har kendskab til noget sådant indhold. Ansvaret for indholdet påhviler alene tredjepartsudbyderen af tjenesten, hvorfra indholdet kommer. Det betyder, at du muligvis kan blive udsat for indhold, som er krænkende, skadeligt for mindreårige, anstødeligt eller på anden måde betænkeligt.
9.7 Support. Skulle der opstå problemer ved opkald til service- eller særnumre, bedes du kontakte support.skype.com.
10. Yderligere vilkår for brug af Voicemail
Anvendelsesbegrænsninger. Skype kan fra tid til anden vælge at indføre, fjerne eller ændre begrænsninger i anvendelsen af Voicemail-produktet, herunder, men ikke begrænset til, opbevaringstid for beskeder, antal beskeder og længden på beskeder.
11. Produkter og tjenester fra tredjeparter
11.1 Du kan købe indhold, produkter og tjenester fra tredjeparter på Skype.com, herunder spil, programmer, billeder, ringetoner eller avatarer for at gøre din Skype-grænseflade personlig.
11.2 Skulle der opstå problemer efter betaling, hentning eller installation, bedes du kontakte https://support.skype.com/.
11.3 Produkter eller tjenester fra tredjeparter, der henvises til i pkt. 11.1 ovenfor, kan være underlagt tredjepartens egen licensaftale og politik om behandling af personlige oplysninger, som du eventuelt skal acceptere ved hentning eller installation.
11.4 Du kan også overføre og gøre forskelligt indhold tilgængeligt, som du har købt eller modtaget gratis fra tredjeparter. Før du offentliggør nogen form for indhold, bør du undersøge de betingelser, som indholdet er underlagt fra udbyderne (hvis relevant), og sikre, at din brug af indholdet opfylder sådanne betingelser. Du skal i alle tilfælde have tilladelse fra den retmæssige ejer til at offentliggøre materialet.
11.5 Skype forbeholder sig ret til uden varsel at fjerne indhold, der udgør eller kan tænkes at udgøre en krænkelse af tredjeparts rettigheder, og/eller indhold, der er ulovligt, sjofelt, pornografisk, ærekrænkende, injurierende, truende, hadefuldt, racistisk eller etnisk krænkende eller på anden måde upassende.
12. Yderligere vilkår for anvendelse af en brugerkonto i Skype Manager
12.1 Medlemmer. Administratoren af en Skype Manager kan invitere dig til at blive medlem af en Skype Manager ("medlem"). Som medlem er du ansvarlig for at overholde nærværende servicebetingelser og slutbrugerlicensaftalen samt alle andre gældende yderligere vilkår, og du hæfter for ethvert brud herpå. Medlemmer kan kun tilhøre én Skype Manager ad gangen.
12.2 Refusion. Medlemmer kan ikke få refunderet Skype-kredit, de har fået tildelt af en administrator. Der henvises endvidere til pkt. 5.4 ovenfor.
12.3 Tildeling af Skype-kredit. Administratoren tildeler efter eget skøn Skype-kredit til medlemmerne.
12.4 Inaktiv Skype-kredit. Hvis Skype-kredit, der er blevet overført til brugerkontoen fra en Skype Manager, ikke bruges inden for en periode på 180 dage, inaktiveres den. Skype-kredit kan genaktiveres ved at følge genaktiveringslinket på siden Min konto på http://www.skype.com/go/store.reactivate.credit. Genaktiveret Skype-kredit refunderes ikke.
12.5 Tildeling af onlinenumre. Administratoren kan tildele onlinenumre til medlemmer og inddrage dem igen efter eget skøn i henhold til tildelingsreglerne, som vises på tidspunktet for tegning af abonnement på numrene. Det betyder, at administratoren er ansvarlig for at overholde alle krav i forbindelse med medlemmernes bopæl og/eller opholdssted. Det er administratorens ansvar at underrette de medlemmer, der tildeles numre, om alle gældende servicebetingelser og at tilse, at medlemmerne overholder disse betingelser. Skype forbeholder sig ret til, uden at yde kompensation, at annullere de numre, der abonneres på, i tilfælde af administratorens eller medlemmernes brud på gældende servicebetingelser, herunder tildelingsreglerne. Ethvert onlinenummer, der tildeles medlemmerne, tilbageføres af administratoren ved medlemmets udtræden fra den pågældende Skype Manager, uanset årsagen hertil.
12.6 Personlige oplysninger og trafikdata – medlemmer. Som medlem anerkender og accepterer du, at administratoren af Skype Manager med din tilladelse har adgang til detaljerede oplysninger om aktiviteten på din brugerkonto, herunder oplysninger om klokkeslæt, dato, varighed og nummer for opkald og sms'er ("trafikdata") samt detaljer om køb og hentede filer. Du kan til enhver tid trække din tilladelse tilbage ved at ændre indstillingerne på din brugerkonto. Hvis du angiver personlige oplysninger, herunder dit navn og din stilling, med henblik på medtagelse i Skype Manager-oversigten, accepterer du, at andre medlemmer af Skype Manager har adgang til disse oplysninger.
12.7 Opsigelse. Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab af en Skype Manager. Ved opsigelse af medlemskabet forbliver den Skype-kredit, administratoren har tildelt dig, på din konto og refunderes ikke.
13. Yderligere vilkår for offentlig chat
Ved oprettelse af en offentlig chat accepterer du, at du fungerer som administrator, og du påtager dig ansvaret som moderator for denne chat. Du er ansvarlig for at fastlægge de af fællesskabets retningslinjer, der skal gælde for din chat, samt for at håndhæve disse. Du er ansvarlig for at udelukke enhver deltager, som du ikke mener overholder sådanne regler, eller som opfører sig upassende. Hvis nogen indberetter indholdet af din chat som værende ulovligt, krænkende eller på anden måde upassende, er du ansvarlig for at fjerne et sådant indhold. Skulle du vælge at forlade din offentlige chat, vil den blive lukket ned, medmindre du overgiver administrationen af den til en anden. Gør du det, skal den nye administrator påtage sig det samme ansvar fuldt ud, som hvis vedkommende selv havde oprettet chatten til at starte med.
14. Yderligere vilkår for abonnementer
14.1 Regler om rimeligt brug. De fleste abonnementer er underlagt Skypes regler om rimeligt brug, som findes på http://www.skype.com/go/terms.fairusage. Opkald til telefoner og Skype To Go-opkald er omfattet af dit abonnement og underlagt reglerne om rimeligt brug. Skype forbeholder sig ret til at ændre reglerne om rimeligt brug til enhver tid. Ændringer træder i kraft senest tredive (30) dage efter, at den reviderede udgave af reglerne offentliggøres på Skypes websted. Din fortsatte anvendelse af abonnementet efter udløbet af perioden på 30 dage udgør din accept af, at du er bundet af vilkårene og betingelserne i den reviderede udgave af Skypes regler om rimeligt brug.
14.2 Abonnementer er kun til individuel, personlig brug. Hvert abonnement må kun bruges af én person, og det er ikke tilladt at dele det med andre brugere (hverken via PBX, callcentre, computere eller på anden måde). Hvert abonnement er udelukkende beregnet til personlige kommunikationsformål til at ringe til andre enkeltpersoner. Det er ikke tilladt at bruge abonnementet i kommercielt øjemed, f.eks. ved at ringe til telefonnumre med den specifikke hensigt at skabe en indtægt for sig selv eller andre via opkaldet. Usædvanlige opkaldsmønstre kan være tegn på en sådan brug og kan medføre, at vi ophæver dit abonnement og blokerer din brugerkonto i henhold til pkt. 7.2 herover og pkt. 14.4 herunder.
14.3 Skype forbeholder sig ret til når som helst at ændre eller tilbagekalde abonnementer. Hvis Skype ændrer de produkter, der er omfattet af dit abonnement, vil Skype sende en meddelelse pr. e-mail, der beskriver ændringerne og datoen for, hvornår de træder i kraft. Hvis du ikke ønsker at acceptere disse ændringer, har du ret til at opsige dit abonnement pr. brev eller via e-mail ved at kontakte vores kundesupport regnet fra den dato, hvor ændringerne træder i kraft.
14.4 Skype forbeholder sig ret til at ophæve dit abonnement med øjeblikkelig virkning og uden mulighed for refusion, såfremt der forekommer, eller Skype har mistanke om, at der forekommer, nogen form for svigagtig aktivitet eller misbrug i forbindelse med dit abonnement.
14.5 Med forbehold af pkt. 14.6 kan du når som helst opsige dit abonnement. Hvis du vælger at betale for dit abonnement på måneds-, kvartals- eller årsbasis (alt efter hvad der er relevant), anerkender og accepterer du, at der er tale om en fast betaling til Skype, som automatisk foretages via den betalingsmetode, du angav, da du valgte intervallet for automatisk betaling, indtil abonnementet opsiges af dig eller af Skype.
14.6 Abonnementsperioden for "Verdenspakke ekstra" er minimum 2 år fra købsdatoen. Du kan ikke opsige abonnementet før udløbet af den 2-årige minimumsperiode. Betaling for abonnementet opkræves hver måned som en fast betaling. Skype-kredit, der medfølger hver måned som en del af dit abonnement på Verdenspakke ekstra, udløber ved udgangen af hver måned, og ubrugt Skype-kredit kan ikke overføres til næste måned.
15. Retningslinjer for SkypeFind
15.1 Du er indforstået med og accepterer, at du alene bærer ansvaret for det indhold, du gør offentligt tilgængeligt. Her er nogle retningslinjer, der har til formål at sikre, at både du og alle andre kan få mest mulig glæde af at finde anbefalede virksomheder via Skype.
1.Dette er et virksomhedsregister. Der må ikke medtages privatnumre.
2.Når du anmelder en virksomhed, kan du medtage sandfærdige kommentarer, der afspejler din mening om virksomheden. Undlad at fremsætte ærekrænkende, aggressive eller overdrevne kommentarer, og forsøg at underbygge din mening med kendsgerninger om jeres udveksling.
3.Ved angivelse af nøgleord bør du kun medtage nøgleord, der er relevante, objektive og har med beskrivelsen af virksomheden at gøre.
4.Undlad at skrive kommentarer eller nøgleord eller andre oplysninger, der er ulovlige, krænkende, grove, anstødelige, sjofle, racistiske, diskriminerende eller truende, eller som medfører eller har til hensigt at medføre irritation, gene eller bekymring, eller som er svigagtige eller ærekrænkende.
15.2 Indhold. Du er indforstået med, at Skype ikke har nogen kontrol over det indhold, der gøres tilgængeligt under anbefalede virksomheder, og at Skype ikke kan overvåge og ikke overvåger dette indhold. Skype kan derfor ikke garantere nøjagtigheden, sandfærdigheden, integriteten eller kvaliteten af det indhold, der gøres tilgængeligt i virksomhedsregisteret. Det er derfor muligt, at du vil kunne se eller høre noget, der kan være krænkende, unøjagtigt, falsk eller på anden måde uønsket. Skype fraskriver sig ethvert ansvar og enhver erstatningspligt i forbindelse med det indhold, der gøres tilgængeligt.
15.3 Hvis du mener, at et indlæg strider imod en eller flere af nærværende retningslinjer, er du velkommen til at rette det.
15.4 Skype forbeholder sig ret til midlertidigt eller permanent at nægte brugere, der ikke overholder disse retningslinjer, adgang. Hvis du, af den ene eller anden grund, ikke selv er i stand til at rette fejlen, kan du kontakte Skype via linket "Rapporter et problem" om en individuel registrering. Skype vil efter eget skøn tage stilling til klagens gyldighed og træffe de forholdsregler, som Skype finder passende. Skype har ret til når som helst og efter eget skøn at fjerne en registrering.
16.1 Skype til mobil. Du kan bruge nogle af produkterne (f.eks. ringe til telefoner, onlinechat og foretage/modtage Skype til Skype-opkald) via Skype Lite, Skypes software til mobilapplikationer, og via anden Skype-software til mobilapplikationer (som f.eks. Skype 3.0 til Windows) På http://www.skype.com/go/mobiledownload kan du se, hvilke funktioner der er tilgængelige. Skype forbeholder sig ret til når som helst at tilføje eller fjerne tilgængelige funktioner til Skypes software til mobilapplikationer. Hvis du vil aktivere og bruge Skypes software til mobilapplikationer, skal du have adgang til et mobilt datanetværk. Du skal også hente Skype-softwaren til mobile enheder og installere den på din mobiltelefon. Du skal endvidere acceptere slutbrugerlicensaftalen og Skypes politik om beskyttelse af personlige oplysninger.
16.2 Takster for Skype til mobil. Kommunikation via Skype Lite er ikke gratis. Du kan se de gældende takster for Skype Lite på http://www.skype.com/go/mobiledownload. Kommunikation via anden Skype-software til mobilapplikationer bruger noget af den datakvote, du har tilgængelig i den datapakke, du abonnerer på.
16.3 Begrænset tilgængelighed og brug. Det er muligt, at nogle af funktionerne til Skypes software til mobilapplikationer ikke er tilgængelige i alle lande. Det er endvidere muligt, at brugen af Skypes software til mobilapplikationer kun er prismæssigt fordelagtigt inden for bestemte områder. Du er indforstået med, at det er til din egen fordel kun at bruge Skypes software til mobilapplikationer som anbefalet af Skype. Opkald til udlandet kan medføre betydeligt højere omkostninger end almindelig brug. Det er alene dit ansvar at holde dig ajourført om og betale for eventuelle roamingtakster eller andre gældende takster.
16.4 Skypes partnere. Nogle af funktionerne til Skypes software til mobilapplikationer kan fra tid til anden udbydes af Skypes partnere i stedet for af Skype. I sådanne tilfælde bliver du bedt om at indgå en separat aftale med den pågældende partner.
16.5 Hvis du ringer til en Skype-bruger på en computer via Skypes software til mobilapplikationer, vil den pågældende bruger enten få vist dit Skype-id eller dit mobilnummer.
17. Yderligere vilkår for automatisk betaling
17.1 Automatisk betaling aktiveres automatisk, når du overfører penge til din Skype-konto (Skype-kredit), medmindre du fjerner markeringen i afkrydsningsfeltet. Der overføres automatisk det samme beløb til din konto via den betalingsmetode, du valgte, da du først tilmeldte dig automatisk betaling, medmindre du ændrer beløbet via din konto. Hvis du f.eks. overfører EUR 10 til din Skype-konto med dit kreditkort og aktiverer automatisk betaling, vil det beløb, der trækkes på kreditkortet og overføres til din konto næste gang, ligeledes være EUR 10. Fremover vil det samme beløb blive trukket på dit kreditkort, hver gang saldoen på din Skype-konto kommer under den grænse, Skype har fastsat. Hvis du ikke vil aktivere automatisk betaling, skal du fjerne markeringen i feltet.
17.2 Hvis du vælger en anden betalingsmetode end kreditkort eller PayPal til at betale for et abonnement, og du har aktiveret automatisk betaling, overføres beløbet til betaling af dit faste abonnement automatisk til din Skype-konto.
17.3 Du kan til enhver tid deaktivere automatisk betaling via din brugerkonto.
18. Yderligere vilkår for Spinvox til Skype
18.1 Med Spinvox til Skype kan du konvertere de voicemails, du modtager på Skype, til tekst og modtage dem som SMS'er på din mobil.
18.2 Hvis en voicemail er længere end en enkelt SMS, modtager du beskeden som flere SMS'er, hver på op til ca. 153 tegn. Du kan maks. modtage 3 SMS'er, og det er derfor muligt, at du ikke vil modtage hele voicemail-beskeden, hvis den er lang.
18.3 Du opkræves et gebyr for hver SMS, der sendes, når en voicemail konverteres. Du skal betale et gebyr for alle voicemails, der indtales og konverteres til SMS, uanset om den, der ringer op, rent faktisk har indtalt en besked. I situationer, hvor personen ikke lægger en besked, modtager du en SMS, hvor der står, at voicemailen ikke kunne konverteres til SMS. Vi forbeholder os ret til at opkræve gebyr for SMS'er, der ikke kan leveres.
18.4 Gebyrerne for dette produkt findes på http://www.skype.com/go/voicemail
18.5 Kun voicemails på engelsk, fransk, spansk og tysk konverteres til tekst.
19. Yderligere vilkår for Skype Access
19.1 Skype Access leveres af en af Skypes wifi-partnere. Din brug af Skype Access er underlagt denne partners servicebetingelser. Før du starter en Skype Access-session på et bestemt wifi-hotspot, underrettes du om wifi-udbyderens identitet og servicebetingelser. Du skal læse udbyderens servicebetingelser, som du anses for at have accepteret ved at fortsætte med Skype Access-sessionen. Du kan betale for Skype Access med Skype-kredit, og din brug af denne betalingsmetode er underlagt nærværende servicebetingelser.
19.2 SKYPE FRASKRIVER SIG ETHVERT ANSVAR OG ENHVER ERSTATNINGSFORPLIGTELSE I FORBINDELSE MED SKYPE ACCESS-PRODUKTET, DER LEVERES AF VORES PARTNERE. HVERKEN SKYPE, SKYPES LEDENDE FUNKTIONÆRER, MEDARBEJDERE ELLER AFFILIATE-PARTNERE KAN GØRES ERSTATNINGSANSVARLIGE, HVERKEN KONTRAKTLIGT ELLER I FORBINDELSE MED GARANTI ELLER FOR SKADEVOLDENDE HANDLINGER (HERUNDER UAGTSOMME HANDLINGER), ELLER PÅLÆGGES ANDEN FORM FOR ERSTATNINGSANSVAR, FOR KRAV, SKADER ELLER TAB (OG DU FRASIGER DIG HERMED ALLE SÅDANNE KRAV ELLER SØGSMÅLSGRUNDE), DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER VÆRE RELATERET TIL NÆVNTE PRODUKT.
20. Yderligere vilkår for SMS
20.1 Hvis du har penge på din Skype-konto (Skype-kredit) eller et abonnement, kan du sende SMS'er fra Skype til SMS-aktiverede numre overalt i verden. På http://www.skype.com/intl/da/allfeatures/sms kan du se oplysninger om, hvilke funktioner og destinationer der er tilgængelige.
20.2 Takster for SMS'er opkræves pr. SMS som angivet på http://www.skype.com/intl/da/prices/smsrates.
20.3 Hver enkelt SMS kan være på maks. 160 tegn. Hvis du skriver en længere besked, opdeles den i flere SMS'er, og du opkræves et gebyr for hver SMS, der sendes. Hvis du skriver et tegn, der ikke er understøttet af GSM-systemet, konverteres SMS-formatet til Unicode, som har en begrænsning på 70 tegn pr. SMS.
20.4 Du kan sende SMS-beskeder til flere personer ad gangen (underlagt eventuelle restriktioner for det samlede antal beskeder, der kan sendes på en gang, som Skype eller Skypes partnere kan have indført). Bemærk, at du betaler for hver enkelt SMS, du sender. Du medgiver, at du ikke vil sende uopfordrede SMS'er og/eller SMS'er med kommercielt indhold eller indhold, du ikke har ret til at udbrede.
20.5 Hvis Skype ikke (uanset årsag) kan sende din SMS, vises dens status som “afventer”. Skype vil forsøge at sende beskeden i op til 24 timer, og såfremt det ikke inden for dette tidsrum lykkes os at sende SMS'en, tilbageføres gebyret for SMS'en automatisk til din Skype-konto.
21. Diverse
21.1 Hele aftalen. Vilkårene og betingelserne i nærværende servicebetingelser udgør sammen med alle gældende yderligere vilkår hele aftalen mellem dig og Skype med hensyn til dens emne og træder i stedet for og erstatter alle tidligere forståelser og aftaler uanset deres format vedrørende emnet. Der er intet i denne bestemmelse, som udelukker eller begrænser dit eller Skypes ansvar som følge af svig eller urigtige oplysninger fremsat mod bedre vidende.
21.2 Delvis ugyldighed. Hvis en bestemmelse i nærværende servicebetingelser, eller en del af en bestemmelse, ifølge en domstol eller kompetent retsinstans er ulovlig, ugyldig eller ikke kan håndhæves, og bestemmelsen ikke er, hverken helt eller delvist, grundlæggende for servicebetingelserne som helhed, påvirkes lovligheden, gyldigheden og muligheden for håndhævelse af de øvrige servicebetingelser ikke (herunder resten af det vilkår, som indeholder den pågældende bestemmelse).
21.3 Intet afkald. Manglende udøvelse eller forsinkelse i udøvelsen af en rettighed, beføjelse eller et retsmiddel i henhold til servicebetingelserne eller gældende lovgivning betyder ikke, at der gives afkald på den pågældende rettighed, beføjelse eller det pågældende retsmiddel. Hvis Skype undlader at gribe ind over for en overtrædelse af en bestemmelse i servicebetingelserne, udgør det ikke et afkald på at gribe ind over for efterfølgende overtrædelse af den pågældende bestemmelse eller andre bestemmelser.
21.4 Overdragelse. Du må ikke overdrage nærværende servicebetingelser eller rettighederne i henhold hertil. Skype må efter eget skøn overdrage nærværende servicebetingelser eller rettigheder i henhold hertil til tredjepart uden forudgående varsel.
21.5 Lovvalg og værneting. Nærværende servicebetingelser reguleres af og skal fortolkes i henhold til lovgivningen i Luxembourg og er underlagt domstolenes kompetence i distriktet Luxembourg.
21.6 Sprog. Den oprindelige engelske udgave af nærværende servicebetingelser kan være oversat til andre sprog. I tilfælde af uoverensstemmelser eller afvigelser mellem den engelske udgave og en anden udgave af aftalen vil den engelske udgave være gældende.
21.7 Aftalens beståen. Vilkårene i aftalens punkt 4.3, 6 og 12.11 og enhver anden bestemmelse i de yderligere vilkår, som angives at skulle gælde eller fortsat være gældende efter ophør, er gældende efter ophør af aftalen og yderligere vilkår uanset årsagen.
DU ANERKENDER UDTRYKKELIGT, AT DU HAR LÆST DENNE AFTALE OG FORSTÅR DE RETTIGHEDER, FORPLIGTELSER, VILKÅR OG BETINGELSER, SOM FREMGÅR AF NÆRVÆRENDE. VED AT KLIKKE PÅ KNAPPEN JEG ACCEPTERER ELLER VED AT ANVENDE PRODUKTERNE GIVER DU DIT UDTRYKKELIGE SAMTYKKE TIL AT VÆRE BUNDET AF AFTALENS VILKÅR OG BETINGELSER OG OVERDRAGER SKYPE DE RETTIGHEDER, SOM ER FASTSAT HERI.
© Skype – Sidst opdateret: November 2010